Til Silkeborg Dukketeaterfestivals forside
 Forside Film på Papirfabrikken
Program

Forestillinger

Billedgalleri

Billetter

Information

Udstillinger

Workshops

Spillesteder

Film i Bio

Kontakt os

Arrangører

Sponsorer

Sidste nyt:

Velkommen til
festival!



Midtjyllands Avis
om festivalen


Dronningen
støtter festivalen



Åbningsaften på
Papirfabrikken



Theatre Talk med
brødrene Forman



Workshop med
Neville Tranter på
Silkeborg Bad



Se programmer fra
tidligere festivals



English version

Film i Bio på Papirfabrikken 2005

Strings

Strings er den største danskproducerede dukkefilm til dato

Strings er den største danskproducerede dukkefilm til dato.

Det er en helt unik fantasyfilm, en mytologisk historie om kong Hal Taras søn, som rejser ud for at hævne sin fars død.

Til sin overraskelse opdager han sit eget folks hemmelighed, og han finder den sande kærlighed.

Fantasyfilmen er fuld af gys og spænding. Dukkerne er flotte og grotesk udseende marionetdukker. Filmen har allerede været vist internationalt, og den har fået fine anmeldelser.

For eksempel skrev den svenske avis Dagens Nyheter: "Strings er en fantastiskt välgjord och vacker berättelse".

Nogle af verdens dygtigste dukkemagere og dukkeførere har medvirket i filmen, blandt andet Bernd Ogrodnik, som også har optrådt på Silkeborg Dukketeaterfestival.

Inden filmen starter, fortæller Sofie Krog kort om, hvordan det var at være dukkefører på filmen.

Manuskript: Naja Marie Aidt og Anders Rønnov Klarlund
Instruktør: Anders Rønnov Klarlund

Spillested: Bio, Papirfabrikken, sal 5.
Fredag 11. november kl. 16.00.
Billetter udleveres gratis i festivalens information.
Varighed 85 minutter.
Engelsk tale.
Alder: Fra 12 år.


Jazztrioen Triplettes fra Belleville

Jazztrioen Triplettes fra Belleville

Champion, en forældreløs dreng, vokser op hos sin bedstemor, Madam Souza. Hun forærer ham en trehjulet cykel, som starter deres fælles begejstring for cykelløb.

Efter års træning lykkes det Champion at komme med til Tour de France, men under løbet bliver han kidnappet af nogle dystre skurke.

Bedstemoderen rejser sammen med sin velnærede hund ud for at redde sin elskede Champion. De må krydse Atlanten og ender i Belleville, hovedkvarteret for den franske mafia. Her møder Madam Souza jazz trioen Triplettes fra Belville, tre muntre gamle damer, som kan spille alt lige fra jazz til stump.

Til slut lykkes det for bedstemor og jazztrioen at udfri Champion af mafiaens klør. En varm, meget morsom og humoristisk film fuld af musik og med fine bileder.

Instruktør: Sylvia Chomet.

Spillested: Bio, Papirfabrikken, sal 5.
Lørdag 12. november kl. 16.00.
Billetter udleveres gratis i festivalens information.
Varighed: 85 minutter.
Uden tale.
Alder: Familiefilm fra 6 år.


De syv dødssynder

De syv dødssynderVed midnat udløber den kontrakt, som Faust lavede med Djævelen for 24 år siden. Inden Djævelen kan gøre krav på Faust's sjæl skal mistanken, om at De 7 dødssynder er frugten af forholdet mellem Faust og Djævelens advokat Mephisto, bevises.

Den bitre ordstrid, som opstår, vil afgøre, om Faust må rejse til Helvede alene eller sammen med Mephisto.

Filmen bygger på Neville Tranters teaterforestilling med samme titel. I filmen er de 7 dødssynder alle dukker fremstillet af Neville Tranter.

Neville Tranter spiller selv dobbeltrollen Faust - Mephisto, de eneste to mennesker, der kan vække dukkerne til live og bruge dem som talerør for deres egen sjæl.

Idè: Neville Tranter.
Dukker: Neville Tranter.
Instruktør: Frans Weisz.
Hollandsk med engelske undertitler.

Spillested: Bio, Papirfabrikken, sal 5.
Lørdag 12. november kl. 15.00.
Billetter udleveres gratis i festivalens information.
Varighed: 43 minutter.
Alder: Voksne.