Til Silkeborg Dukketeaterfestivals forside
 Forside Nyhedsartikel
Program

Forestillinger

Billedgalleri

Billetter

Information

Udstillinger

Workshops

Spillesteder

Film i Bio

Kontakt os

Arrangører

Sponsorer

Sidste nyt:

Velkommen til
festival!



Midtjyllands Avis
om festivalen


Dronningen
støtter festivalen



Åbningsaften på
Papirfabrikken



Theatre Talk med
brødrene Forman



Workshop med
Neville Tranter på
Silkeborg Bad



Se programmer fra
tidligere festivals



English version

Artikel fra Midtjyllands Avis:

2005 er dukketeater-år i Silkeborg

Kunstnerisk leder Ulla Dengsø viser festivalplakaten frem
Der er dukketeaterfestival i Silkeborg fra 10. - 13. november i år. Den kunstneriske leder Ulla Dengsø har haft travlt med planlægningen af festivalen, som har fået et godt officielt stempel i kraft af, at Kunstrådet har støttet med i alt 120.000 kr. til internationale gæstespil og yderligere 30.000 kroner går til at invitere udenlandske opkøbere til at se dansk dukketeater.

20 teatre viser 75 forestillinger fra 10. - 13. november

Den plakat, som i den kommende tid skal fortælle, at der er dukketeaterfestival i Silkeborg er nu klar.
Den er igen skabt af den tjekkiske kunstner Matej Forman, der tidligere har skabt plakater for festivalen.

Plakaten blev i går præsenteret af festivalens kunstneriske leder Ulla Dengsø i musik- og teaterhuset i Silkeborg. Det nye hus vil i høj grad blive centralt i festivalen, der løber af stablen 10.- 13. november.

Her skal åbningsforestillingen "RE: Frankenstein" med Stuffed Puppet Theatre vises, og her kommer også det tjekkiske ensemble med deres stort anlagte barok-opera, ligesom et stort skyggespil med levende dansere også kommer til at foregå her.

- Musik- og teaterhusets store scene gør det muligt for os at lave forestillinger, som vi hidtil har måttet sige nej til, siger Ulla Dengsø.

Der bliver dog stadig også teater i Bio, Lunden, biblioteket, kunstcentret og Vestergade-hallen.

I alt vises der 75 forestillinger i de fire dage festivalen varer.

Dronningen bidrager

- Festivalen har efterhånden fået så godt et renommé ude i verden, at vi har fået 30.000 kroner af Kunstrådet til at invitere internationale opkøbere hertil for at se danske forestillinger, siger Ulla Dengsø.

En af de danske forestillinger er ´Skibsdrengen´, som Dronning Margrethe har lavet scenografien til.

Dronningen har i øvrigt ydet et bidrag på 10.000 kroner til festivalen. I samarbejde med Kunstcentret Silkeborg Bad vises også andre sider af teaterkunstnernes virke.

Her vil således være udstilling med nogle af de deltagende kunstnere, der dels viser illustrationer, der knytter sig til dukketeater, dels andre kunstværker.

Også i Bios café, Cafe Camera, bliver der en udstilling. Det er fotos, der er taget i forbindelse med Teater Formans arbejde med at opføre den store forestilling ´Beauty and the Beast´.

Det samlede program udkommer omkring 1. september, men billetsalget åbner først den 24. oktober.

Tekst og foto: Steen Ancher, Midtjyllands Avis.


Artiklen har været bragt i Midtjyllands Avis den 30. juli 2005.
Tekst og foto bringes med venlig tilladelse fra © Steen Ancher og Midtjyllands Avis.